NYHED FOR LEDERE:

Ta’ med på Aktiv Kursus!

19. august 2023 på Kongeådalens Efterskole

Mens AKTIV LEJR buldrer – inviterer vi indenfor til AKTIV KURSUS – et lederkursus for voksne. 

AKTIV KURSUS afholdes lørdag den 19. august 2023 på Kongeådalens Efterskole.

Formiddagsmoduler: 9 – 12
Fælles frokost: 12 – 13
Eftermiddagsmodul: 13 – 16
Førstehjælp: kl. 9 – 18

Førstehjælp inkl. forplejning: 450 kr.

Her under kan du læse mere om kursets moduler og tilmelde dig.
Sidste tilmeldingsfrist 5. august

GRUPPER:

GRUPPE 1

VELKOMMEN TIL NYE FORÆLDRE

Velkommen til nye forældre, fokus på puslingeforældre

Hvordan er det, at vi til nye forældre bedst får sagt hej og velkommen til FDF?

Vi skal på modulet drøfte, hvilke måder vi både kan byde nye forældre velkommen på og få skabt en kultur for det gode samarbejde. Hvordan får vi forældrene til at være en del af kredsen, så de løfter med.

Varighed: Lørdag eftermiddag.

Instruktør: Henriette Sejr Løgstrup, forbundssekretær

GRUPPE 3

FONDSSØGNING

Fondssøgning til kredsens projekter

At få penge ud af fonde handler i sin kerne om at opbygge og vedligeholde tillid. Tillid fra fondes side til, at I har en god og sund idé, som passer med fondes formål – og at I kan føre den ud i livet. Vi gennemgår en række gode råd til, hvordan I som FDF-kreds kan vinkle en ansøgning til et projekt, så I øger chancen for at få støtte fra flere.

Varighed: Lørdag formiddag.

Instruktør: Martin Bo Hermansen, FDF Odense 3

GRUPPE 5

VIDEOGRUPPE

I gang med videoer af jeres FDF-arbejde

Her får I praktiske råd og kyndig vejledning til at optage og redigere korte klip fra kredsens hverdag målrettet jeres egne sociale medier. Lær fx om dogmer, der kan give jeres videoer kant – og sikre, at du ikke går helt kold i processen.

Varighed: Hele lørdag.

Instruktør: Mads Rasmussen, FDF Svanninge-Faaborg

GRUPPE 7

BLIV SJOV PÃ… KOMMANDO

Bagskærmen er måske blevet rusten og pingvinen har fået sine syvtommersøm. Trænger du enten til fornyelse eller til at komme i gang med at få lavet det gode lejrbål til kredsens weekend, så kom med. Vi går på opdagelse i hvilke skabeloner, vi kan anvende til opbygningen af lejrbålet. Vi går på jagt efter hvilke muligheder der er for at skrue på det kendte og hvilke gode idéer der dukker op.

Varighed: Hele lørdag.

Instruktør: Mads Sørensen

GRUPPE 2

KURSUS FOR NYE OG KOMMENDE LEDERE

Modulet henvender sig til unge og voksne, som er nye i rollen med at have ansvar for aktiviteterne for kredsens børn og unge. Det kan både være voksne, som for nyligt er blevet en del af kredsens lederflok og ikke har en lang FDF-baggrund, og unge ledere, som er opvokset i kredsen, men er nye i rol- len som leder med ansvar for et børnehold. Du får mulighed for at lære mere om ’det store FDF’ udenfor din egen kreds. Samtidig får du viden om FDFs historie, værdigrundlag og de mange fora i FDF, som du kan engagere dig i og få indflydelse på.

Varighed: Lørdag formiddag.

Instruktør: Henriette Sejr Løgstrup, forbundssekretær

GRUPPE 4

FØRSTEHJÆLP

Autoriseret 8-timers kursus

Her kan du få genopfrisket det autoriserede 8-timers førstehjælpskursus, der bl.a. skal bruges, hvis du skal være kanoinstruktør i FDF. Du får udstedt officielt diplom for bestået kursus af AMU.

Bemærk: Dette kursusmodul koster et tillæg pr. person på 200 kr.

Varighed: Hele lørdag

Instruktør: William Loges, FDF Odense 10

GRUPPE 6

PRIMIMAD PÅ KLASSEMØDE

Bålet er tændt og nu skal piltene i gang med at bruge bålet til madlavning. Men hvad kan vi nå på 1 ½ time og hvilke forskellige måder kan vi anvende bålet på. Modulet tager udgangspunkt i et piltemøde, men vi ser på hvordan der kan skrues op og ned på sværhedsgraden ift. tumlinge og væbnere. Vi har fokus på maden, men kommer også ind på båltyper og aktiviteter.

Varighed: Hele lørdag.

Instruktør:

GRUPPE 8

DE FØRSTE AKKORDER

Ønsker du at komme i gang med at lære at spille på guitar, så tager vi greb på de mest gængse akkorder og lærer at spille et par lejrbålssange.

Du behøver ikke at have rørt en guitar nogensinde. Det kan også være, at det er meget, meget længe siden … bare rolig, vi tager den helt fra start af.

Varighed: Hele lørdag.

Instruktør: Simon Fauerskov

TILMELDING TIL AKTIV KURSUS: